Over 100 år senere er der fortsat KFUM og KFUK i Aarhus, og historien fortsætter

Læs mere om historien bag KFUM og KFUK i Danmark

Bag om navnet

KFUM og KFUK står for Kristelig Forening for Unge Mænd og Kristelig Forening for Unge Kvinder, og er den ældste af de forskellige KFUM og KFUK-organisationer i Danmark.

I Danmark findes der 8 selvstændige organisationer med rødder i KFUM og KFUK, der udover os fx tæller KFUM-Spejderne og KFUKs Sociale Arbejde. Organisationerne har hvert sit speciale og løser vidt forskellige opgaver, men de bygger alle på et stort frivilligt engagement.

Læs mere om de 8 organisationer

Milepæle i KFUM og KFUK i Aarhus

1886 KFUM i Aarhus stiftes den 6. oktober

 

1891 KFUK (KFUP) i Aarhus stiftes i september

 

1956 KFUM i Aarhus bygger kollegium

Den 11. juli 1956 blev KFUMs nyopførte kollegium på Klostertorvet 10 indviet ved en stor festlighed. Kollegiet var beregnet for unge mænd i mesterlære, som her kunne finde et hjem med gensidig forpligtende og kammeratligt kollegieliv.

I dag fungerer kollegiet som bopæl for studerende af begge køn og de gode intentioner om forpligtende fællesskab vægtes fortsat højt.

1975 Sammenslutning af KFUM og KFUK i Aarhus

Efter flere tilløb i slutningen af 60'erne og starten af 70'erne blev sammenslutningen af KFUKs Hovedforening i Aarhus og Aarhus KFUM en realitet den 1. juli 1975. Begge foreninger optog i forvejen medlemmer af begge køn, og foreningernes ledelser så sammenlægningen som en mulighed for at stå stærkere i opfyldelsen af formålsparagraffen.

Med sammenlægningen var der ikke flere separate foreninger i byen, idet KFUM og KFUK på Frederiksbjerg tidligere på året var blevet sammensluttet.

Året efter slog KFUM i Danmark og KFUK i Danmark sig ligeledes sammen.

1979 KFUM og KFUK i Gellerup stiftes

I slutningen af 70'erne flyttede man en del af aktiviteterne fra centrum og ud i de beboelsesområder, hvor børnefamilierne flyttede til. Dette medførte efterhånden ønsker om selvstændige foreningsdannelser. Den første af disse nye foreninger var KFUM og KFUK i Gellerup, som afholdte stiftende generalforsamling i oktober 1979. Sidenhen stiftedes KFUM og KFUK på Trøjborg og KFUM og KFUK i Viby, som dog ikke længere eksisterer som selvstændige foreninger.

1995 KFUM og KFUK i Aarhus Midtby stiftes

2009 Distriktet åbner non-profit caféen, Fairbar, og KFUM og KFUK på Fairbar stiftes

 

Mere historie

Hvis du er interesseret i at læse mere om historien bag KFUM og KFUK i Aarhus, så er du velkommen til at komme forbi kontoret og låne bogen "Midt i byen - 100 år blandt Århus Ungdom".