14767694795_b600f47166_o.jpg

Om KFUM og KFUK

    KFUM og KFUK er en kirkelig børne- og ungdomsbevægelse, der tilbyder børn og unge aktiviteter lokalt, lejre og festivaler over hele landet og et globalt fællesskab gennem YMCA og YWCA.

    I alt har KFUM og KFUK cirka 9.000 medlemmer i Danmark, heraf 1.500 frivillige ledere fordelt på ca. 130 foreninger i hele landet.

    Læs mere om KFUM og KFUK i Danmark

    En del af verdens største ungdomsbevægelse

    KFUM og KFUK i Danmark er medlem af de to verdensbevægelser YMCA (KFUM) og YWCA (KFUK). YMCA og YWCA arbejder i mere end 100 lande verden over og har tilsammen mere end 30 millioner medlemmer.

    YMCA er dermed verdens største ungdomsbevægelse og YWCA verdens største kvindebevægelse.

    Læs mere om YMCA og YWCA

    Præsentation af KFUM og KFUK

    Formål og vision

    KFUM og KFUK i Danmark arbejder hen imod en vision, som afspejler vores værdier og samtidig skal realisere ønsket om at forblive relevant for det samfund, vi er en del af.

    Formål

    KFUM og KFUK’s formål er at skabe aktiviteter og fællesskaber, hvor børn og unge møder den kristne tro og oplever dens relevans for deres liv.

    Formålet udtrykker vores forankring i det kristne, men også vores åbenhed, da det ikke er et krav, at man tror på Gud for at være medlem af KFUM og KFUK. Men vi vil gerne give alle muligheden for det.

    I KFUM og KFUK møder du kristendommen gennem fortællinger og aktiviteter. Vi sætter dialog og rummelighed i centrum, og der er plads til alle.

    Vision 2025
    I 2012 vedtog KFUM og KFUK i Danmark denne vision:

    ”I 2025 vil KFUM og KFUK være en dynamisk og levende organisation, der når ud til flere og nye målgrupper. Vi tilbyder aktiviteter, der på et tydeligt kristent grundlag møder de behov, som børn og unge omkring os har, og styrker deres livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv.” 

    Frem mod 2025 arbejder KFUM og KFUK i Danmark hen imod en vision, som fortsat afspejler vores værdier, og samtidig skal realisere ønsket om at forblive relevant for det samfund, som vi er en del af.