8. marts går 15.000 danskere på gaden til Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling for at samle håb og gøre en forskel i den verden, vi alle er en del af. I den forbindelse skal 1.5 mio. girofoldere, 100.000 plakater, diplomer, skilte og meget andet fordeles og sendes ud til 1000 adresser i hele landet.

Bliv frivillig

Derfor har Folkekirkens Nødhjælp brug for frivillige, som vil dele lidt af deres weekend med mennesker i nød!

Pakkeweekenden er den 25. - 26. januar 2020, men man behøver ikke deltage på hele weekenden.

Der er fire hold, som man kan tilmelde sig til henover weekenden. Du kan tilmelde dig her.

Folkekirkens Nødhjælp sørger for morgenmad/frokost, kaffe, vand, sodavand og diverse forfriskninger gennem hele weekenden.

Arbejdet foregår i Folkekirkens Nødhjælps Genbrugslager i Aarhus på Gunnar Clausensvej 26 A, 8260 Viby J.

Vil du lige høre noget mere inden du tilmelder dig, er du hjerteligt velkommen til at skrive til miho@dca.dk.

Det plejer at være en rigtig hyggelig weekend, hvor frivillige i alle aldre samles for at pakke og snakke.