Gå direkte til indmeldelse her

Indmeldelse og pris 

Ved betaling af medlemskontingentet har du betalt for medlemskab af KFUM og KFUK i det indeværende år.
Året efter vil du modtage en ny opkrævning for det nye år, som du betaler, hvis du ønsker at forny dit medlemskab.

Hvis du er under 30 år kan du vælge velkomstmedlemskab. Velkomstmedlemskab er rettet mod nye medlemmer. Prisen for dette er 125 kr. i alle KFUM og KFUK's foreninger. Prisen for et almindeligt medlemskab kan variere fra forening til forening, da kontingentet fastsættes lokalt. Når du indmelder dig her på siden og vælger en forening, kan du se denne forenings kontingentsats for din aldersgruppe. 

Med et velkomstmedlemskab er du fuldgyldigt medlem af KFUM og KFUK i det indeværende år. Næste år vil du modtage en ny opkrævning for et ordinært medlemskontingent. Hvis du til den tid ikke længere ønsker at være medlem af KFUM og KFUK, lader du blot være med at betale opkrævningen og vi vil automatisk udmelde dig af foreningen.

Når du bliver medlem af en forening i KFUM og KFUK bliver du samtidig også medlem af landsorganisationen KFUM og KFUK i Danmark.

Gå direkte til indmeldelse her

Find den nærmeste forening her

Andre måder at melde sig ind på

Hos din lokale forening

Meld dig ind hos din lokale klub/forening. Du afleverer adresseoplysninger og fødselsdato til dem, hvorefter de registrerer dig hos KFUM og KFUK i Danmark.

Du vil modtage girokort fra foreningen og medlemskort fra landsorganisationen.

Find din lokale forening

Lokalforeninger i Aarhus

KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus har fire lokalforeninger. Frederiksbjerg, Gellerup og Midtbyen er traditionelle foreninger, der har forskellige tilbud til børn, unge og voksne. Det kan du læse meget mere om på foreningernes hjemmesider.

Fairbar er KFUM og KFUKs non-profit Café i hjertet af Aarhus. Her kan du nyde en god kop kaffe, eller en af Caféens mange specialøl. Caféen byder også på musikoplevelser, kunst og foredrag.

I fairbar har du også mulighed for at engagere dig som frivillig bartender, eller som medlem af et udvalg.