IMG_6021.JPG

Local 2 Local søger frivillige til arbejdsgruppen

Vil du være med til at udvikle samarbejdet mellem Aarhus og Lutsk? Så har du chancen nu. Der er rigtig mange muligheder i dette samarbejde, og vi vil derfor gerne være flere i gruppen.

I en tid, hvor de store fællesskaber synes at skælve og smuldre, leder vi efter nogen, der vil gå den anden vej. YMCA er ét stort globalt fællesskab, som vi ønsker at styrke endnu mere og gøre mere nærværende i Aarhus gennem KFUM og KFUKs Lokal til Lokal-partnerskab

 Vi leder kort sagt efter flere engagerede unge, der vil være med til at udvikle samarbejdet mellem Aarhus KFUM og KFUK og vores to partnerorganisationer i Ukraine. Der er mange muligheder for at du kan blive engageret i dette samarbejde, fx:

·         Efterskolesamarbejde

·         Udveksling

·         Camps

·         Leadership-training

·         Tensing på tværs af grænser

·         …og selvfølgelig rejser til Ukraine og besøg fra dem…

 Vi forventer af dig

·         at du har mod på at få udvidet din internationale horisont

·         at du ønsker at lære KFUM og KFUK samt YMCA bedre at kende

·         at du bor i Aarhus – eller tæt på…

·         at du kan deltage i møder ca. en gang om måneden

 Om Local 2 Local:

’Lokal til Lokal Aarhus-Lutsk-Lviv’ er et samarbejdsprojekt mellem KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus og to lokale YMCA-foreninger i Ukraine, hhv. Lviv og Lutsk. Målet med projektet er at skabe stærke relationer på tværs af grænser, gøre det globale YMCA-netværk nærværende lokalt i Aarhus, og at skabe nye måder at være aktiv i KFUM og KFUK.

Interesseret? Så kom til vores Ukraine-aften den 14. december kl. 18.30 i KFUM og KFUKs lokaler på Nørre Alle 29, hvor vi fortæller meget om alt det, vi har lavet de sidste 4 år, og hvordan du kan være med. Vi serverer ukrainsk Borsch og serverer ukrainsk specialvin, så tilmelding vil være en stor hjælp!

Har det vakt din interesse, og vil du gerne vide mere, så kontakt os endelig!

Hvor ofte?
Kontinuerligt

Ansøgning

Send din ansøgning til: