AARHUS børnehøjskole - høj opløsning.jpg

Aarhus Børnehøjskole

    Aarhus Børnehøjskole er en højskole for børn i hjertet af Aarhus, som efter planen åbner i starten af 2018. I fællesskab leger, lærer og oplever vi sammen, og bliver klogere på os selv, på hinanden og på livet. Kort sagt - vi gør verden større for de mindste

    Ny hjemmeside

    Aarhus Børnehøjskole har nu fået sin egen flotte hjemmeside, hvor du kan læse meget mere om børnehøjskolen. Du kan også følge Aarhus Børnehøjskole på Facebook, hvor du løbende kan blive opdateret på, hvad der rører sig på børnehøjskolen. 

    Aarhus Børnehøjskole er en del af den kirkelige børne- og ungdomsbevægelse KFUM og KFUK. Aarhus Børnehøjskole er for alle - uanset hvem du er eller hvad du tror på. Vi skaber sammen et frirum med plads til nysgerrighed over hvad det vil sige at være menneske skabt i verden – hver for sig og sammen med andre.

    Aarhus Børnehøjskole tilbyder kreative kurser og aktiviteter omkring f.eks. kunst, musik, videnskab, teater, kroppen, samfund, mad og religion – og så har vi det sjovt sammen!

    Baggrund

    Ideen til Børnehøjskolen opstod på stormødet 2014, hvor der blev vedtaget en femårsplan for oprettelsen af et aktivitetshus for børn i KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus. Bevæggrunden var et oplevet ønske og behov for flere kirkelige børneaktiviteter i Aarhus.

    I december 2015 blev Nørre Alle nr. 44 sat til salg, og det lykkedes KFUM og KFUKs bygningsfond SI at købe huset, som ligger lige over for foreningsbygningen i Nørre Alle nr. 29.

    På stormødet 2016 blev der vedtaget og afsat midler til etablering af projektet.

    Læs det godkendte projektforslag

    Placering

    Med SI’s køb af Nørre Allé 44 har vi fundet den oplagte placering til Børnehøjskolen, og renoveringsarbejdet er nu iværksat.

    Huset skal, ud over at rumme Børnehøjskolen, også danne ramme et bofællesskab for engagerede frivillige i KFUM og KFUK i Aarhus.

    Styregruppe

    Projektet ledes af en styregruppe bestående af:

    • Jens Christian Sandbjerg (formand, jsandbjerg@gmail.com)
    • Maibrit Billesø Rasmussen
    • Anne Cathrine Lykkegaard Pedersen
    • Anne Cecilie Juul Johansen
    • Jakob Hausgaard Lyngs
    • Michael Hejsel Hansen

    Vi glæder os til at fortælle mere om projektet som det skrider frem, og ser frem til at komme i dialog med frivillige i KFUM og KFUK og andre engagerede Aarhus-borgere, der har lyst til at høre mere om, og bidrage til Børnehøjskolens etablering og drift.